Hjem

Velkommen til møbelsnedkerne.

Jeg fremstiller nye møbler og inventar helt efter dine ønsker, restaurerer og istandsætter defekte møbler, klarer forsikringsskader, udfører træbearbejdning og overfladebehandling.

Du er naturligvis velkommen til at ringe eller maile og få et bud på, om jeg er den rigtige til at løse netop din opgave. Jeg giver dig gerne et overslag eller tilbud, hvis du sender mig en mail, hvor du beskriver den ønskede opgave og vedlægger  målsatte tegninger af det nye, du ønsker. Hvis det drejer sig om reparationer skal du beskrive møblet med mål, træsort og overfladebehandling, fortælle hvad du vil have udført og vedlægge fotos af møblet i sin helhed og nærbilleder af skader og problemområder.

Jeg er møbelsnedker og arbejder med træ

Hvis du har en sofa eller lænestol, der skal have polstringen repareret eller udskiftet, skal du i stedet kontakte en møbelpolstrer. Flet på en stol kan ordnes af en stolefletter. Hvis drejesoklen eller vippemekanismen på din lænestol er gået i stykker, har du brug for en smed. 

Møbelværkstedet er lukket i Rødovre og flyttet til Køge


Jeg har haft møbelværksted på Krondalvej i Rødovre i 12 år. Pladsbehovet har ikke længere kunnet opfyldes, hvorfor jeg har forladt lokalerne d. 30. juni 2023.


I stedet har jeg købt en ejendom i Vollerslev syd for Bjæverskov i Køge kommune. Her er der fire gange så meget plads, som jeg havde i Rødovre. Jeg har åbnet i de nye omgivelser. Jeg kan naturligvis stadig kontaktes pr. telefon og mail. Du er velkommen til at besøge mig på værkstedet, hvor jeg normalt er på hverdage mellem kl. 7 og 18. Men ring først for at sikre, at jeg er på værkstedet, da jeg kan være på udearbejde.


Medhjælp ansættes snarest


Jeg har brug for en hjælp på mit møbelsnedkerværksted. Kontakt mig med ansøgning og CV, hvis du har lyst og mod til at arbejde i møbelsnedkerfaget på en arbejdsplads med fokus på høj kvalitet. Mit håb er, at du er energisk og arbejdsom. Værkstedet ligger i Vollerslev, som ligger kun 8 minutters kørsel fra Borup-afkørslen på Vestmotorvejen